Svømmehallen har ekstra sommeråbent alle hverdage fra kl. 10:00 - 12:00

Ophold

Har du spørgsmål til nedenstående, står vores personale altid til rådighed. 

OPFØRSEL
• Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i Hammel Idrætscenter.
• Vi forventer en positiv omgangstone med respekt for hinanden.
• Personalets anvisning skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion.

BEHANDLING AF UDSTYR
• Vores udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til.
• Det er ikke tilladt at lægge ekstra vægt på maskinerne.
• Håndvægte og stænger skal have gulvkontakt, før man slipper.
• Flyt ikke rundt på maskinerne. (Bænke undtaget)
• Husk altid at lægge udstyret på plads efter brug.
• Maskiner skal altid rengøres efter brug.
• Det er ikke tilladt at medbringe eget træningsudstyr.

Adgang

ÅBNINGSTIDER
• Centeret er åbent alle dage 05:30 - 22:30.
• Vores åbningstider skal overholdes. Det betyder, at centret skal forlades ved lukketid.

MEDLEMSKORT
• Medlemskortet er personligt, og misbrug medfører bortvisning.
• Kortet SKAL medbringes og skal benyttes ved indgang.
• Ved familie abonnementer, skal hvert medlem have eget magnetkort, som skal benyttes ved indgang.
• Har du mistet dit medlemskort, kan du kontakte halvagten, som vil udstede et nyt. Telefon 40 13 35 10.
• Det er ikke tilladt at lukke andre brugere ind.

ADGANG
• Der er kun adgang for medlemmer i træningslokalet.
• Træning er på eget ansvar. Genoptræning mv. skal ske ifl. aftale med egen læge.
• Børn under 11 år må ikke træne eller opholde sig i træningslokalet. Børn på 11 eller 12 år må kun træne sammen med en ansvarlig voksen.

MUSIK / MOBIL
• Benyt høretelefoner hvis du ønsker at høre anden musik end det Hammel Idrætscenter spiller.
• Mobilsamtaler er ikke tilladt.

 

Beklædning og omklædning

BEKLÆDNING / TASKER
• Du skal være iført træningstøj og rene indendørs sko.
• Udendørs sko er ikke tilladt.
• Tasker, sko m.m. skal stilles i reolen ved indgangen.
• Overtøj, jakker m.m. skal hænges ved indgangen.
• Det er tilladt at medbringe væske i egen drikkedunk.

OMKLÆDNING
• Al omklædning skal forgå i omklædning 11 (Herrer) eller 12 (Damer). Omklædningsrum ved Hal 3.
• Omklædning uden for det øvrige centers åbningstid kan foregå på toilettet.
• Det er ikke tilladt at klæde om i motionscentret.

Doping

DOPING
• Som medlem hos Hammel Idrætscenter kan du blive udpeget til dopingkontrol af kontrollanter fra Anti Doping Danmark (ADD).
Dette indebærer at du skal aflægge en urinprøve inden du forlader Hammel Idrætscenter. Prøven kan ikke afgives på et senere tidspunkt. Undlader du at gennemføre kontrollen, eller testes du positiv, er sanktionen udelukkelse i mindst 2 år fra Hammel Idrætscenter samt alle andre centre, som har en samarbejdsaftale med ADD.

Opsigelse af Abonnement

OPSIGELSE AF ABONNEMENT
• Abonnementet fornyes automatisk hver måned indtil opsigelse.
• Ønsker du blot et kortere ophold i abonnementet, kan du vælge at sætte i bero i stedet.
• Opsigelse kan ske med 14 dages varsel til den 1. i måneden. Enten via vores kontaktformular eller mail: info@hichammel.dk

BERO
• Vi sætter dit abonnement i bero uden beregning indenfor følgende regler:
 - Bero perioden skal være min. 7 dage.
 - Vi sætter tidligst i bero fra den dag, du henvender dig.
 - Bero perioden skal have en start og slut dato.
 - Bero perioden vil blive modregnet med næste opgørelse